Oplysninger til køber angående ulovlige vandinstallation og/eller samletank.

”Haveforeningen skal gøre opmærksom på, at kolonihavehuset har en ulovlig vandinstallation og/eller samletank.

Haveforeningen har ikke pt. krævet lovliggørelse, da foreningen i samarbejde med Kolonihaveforbundet har bedt kommunen om at ændre lokalplanen for foreningen, så det bliver tilladt at have vand og en godkendt samletank på havelodden.

Som køber skal du være opmærksom på, at der er en risiko for, at kommunen vælger ikke at give tilladelse til vand og samletank. Det betyder i så fald, at du senere kan risikere at skulle lovliggøre forholdene efter kommunens anvisninger.

Du kan ikke gøre sælger, haveforeningen, vurderingsudvalget eller Kolonihaveforbundet ansvarlig for udgifter, som du evt. måtte få i den anledning.

Du bør evt. afklare med sælger, hvad dette betyder for handlen”

Bestyrelsen
Haveparken Kæret
Frederikshavn Juni 2020